Skip to content
FRIE GRUNDTIVGSKE
Ollerup og omegn
  • Forside
  • Gudstjenester & arrangementer
  • Præst
  • Hvem er vi?
  • Bliv medlem

Med venner i lys vi tale

Tro og tvivl

Vi vil være et fællesskab for mennesker med interesse i troens plads i menneskelivet og livsoplysningen. Vi har hjerte og hjemme i den grundtvigske kristendomsopfattelse, med frisindet i højsædet og plads til tvivl - som vi finder det udtrykt i Jens Rosendahls “Troen er ikke en klippe”. Samtalen har en fremtrædende plads.

"Troen er ikke en klippe
midt i et stormpisket hav,
tro er at sejle trods bølger
over en truende grav."

Kirkeliv

Vi vil være det sidste ben i den grundtvigske taburet. De to andre ben består af omsorgen for den grundtvigske forståelse af et meningsfuldt skole- og kulturfællesskab. Disse to står stærkt i det geografiske område, hvor vi er hjemmehørende, men med det sidste ben: et dynamisk, grundtvigsk kirkeliv, forsøger vi at skabe et sted for et aktivt, handlende åndsfællesskab. Vi ønsker med vores forening at bygge bro frem for at rive os løs. Vi vil undersøge, hvordan man kan skabe et grundtvigsk fællesskab med tilknytning til folkekirken som kan fungere som et supplement snarere end et alternativ.

Aktiviteter

Vi vil være et samlingssted for personer og familier. Et fællesskab omkring samtale, oplysning og forkyndelse, der tilbyder aktiviteter, der traditionelt knytter sig til et menighedsliv og på en måde, der matcher et moderne familieliv.
Vi holder fire årlige temagudstjenester samt en række kulturelle arrangementer med tro og tvivl i centrum.
Vi ønsker at lave et fællesskab, hvor enhver kan synge med sit næb og bidrage i en åben og fordomsfri samtalekultur.
Derfor holder vi meget af Grundtvigs citat: “Med venner i lys vi tale”

Frie grundtvigske er en forening, der baserer sit virke på et grundtvigsk, evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag, som kendes fra folkekirken. Frie grundtvigske har til formål at danne ramme om en kirkelig samtale i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og kulturelle tilbud. Det er foreningens formål at afsøge og etablere samarbejde og initiativer med de lokale folkekirker og andre interesserede for at styrke et kirkeligt engagement og trosfællesskab i lokalområdet.


Frie Grundtvigske er medlem af Grundtvigsk Forum


 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

  • Forside
  • Gudstjenester & arrangementer
  • Præst
  • Hvem er vi?
  • Bliv medlem